Stress og stresshåndtering

 

 

Stress kan ramme alle

 

Når vi går ned med stress har det oftest været langvarigt undervejs. Gradvist mistes forbindelsen til en selv og til andre og det bliver sværere og sværere at klare arbejdslivets og dagligdagens udfordringer. Pludselig siger kroppen fra og man oplever ofte at blive trist, angst eller blive overvældet af en massiv træthed, der bare ikke vil forsvinde, uanset hvor meget man forsøger "at tage sig sammen".

 

Stress kan opstå af arbejdsmæssige eller private belastninger, men oftest en kombination af begge. Og er et udtryk for, at krop og psyke er overbelastet, en belastningstilstand med en lang række symptomer, som kan føles fremmede og uforståelige.

De fleste mennesker ønsker at yde deres allerbedste og rigtig mange oplever det derfor som et personligt nederlag at gå ned med stress.

 

I et individuelt stresshåndteringsforløb fokuseres på at få genopbygget de mentale og kropslige ressourcer. Der arbejdes med at identificere årsagerne til stress og få skabt forandringer i forhold til de arbejdsmæssige eller private situationer, der skaber stress. Det kunne f.eks. være at arbejde med at kunne sætte grænser og sige fra i arbejds- og privatlivet.

Der arbejdes med viden og indsigt, dvs. kendskab til mekanismerne bag stress og til ens egne stressreaktioner. Da det er vigtigt at kende sine signaler og tegn på stress for fremover at kunne reagere på disse og tage stressen i opløbet.

 

Du vil i forløbet blive præsenteret for helt konkrete værktøjer og få hjælp til at finde egne brugbare strategier til fremover at håndtere og forebygge stress.

 

Individuelt forløb:

Et stresshåndteringsforløb er et tilbud til dig, der føler dig ramt af stress, eller tidligere har været stresset, og ønsker at forebygge, at det sker igen. Længden på et stresshåndteringsforløb vil afhænge af den enkelte problematik, men typisk er et forløb på 5 samtaler.

 

Par:

Udover individuelle stresshåndteringsforløb tilbyder jeg også forløb for par, der i parforholdet eller familien ønsker en bedre fælles håndtering af stress.

Samtalernes længde vil her være 1½ time ad gangen.

 

Gruppe:

Jeg kommer gerne ud og fortæller om stress og stresshåndtering. Ring og hør nærmere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Psykolog Lone Felby tlf.: 40 42 62 72 mail: lonefelby@gmail.com

CVR: 35280200